{"id":761,"date":"2023-01-07T06:25:00","date_gmt":"2023-01-07T06:25:00","guid":{"rendered":"http:\/\/scandinavianbusiness.dk\/?p=761"},"modified":"2023-01-07T06:28:07","modified_gmt":"2023-01-07T06:28:07","slug":"jagten-paa-fremtidens-klimaoptimerede-koeer-er-sat-ind-i-odder","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/scandinavianbusiness.dk\/index.php\/2023\/01\/07\/jagten-paa-fremtidens-klimaoptimerede-koeer-er-sat-ind-i-odder\/","title":{"rendered":"Jagten p\u00e5 fremtidens klimaoptimerede k\u00f8er er sat ind i Odder"},"content":{"rendered":"\n

Metan er den st\u00f8rste kilde til CO2e-udledning i landbruget. Men p\u00e5 Vejlskovgaard i Odder findes et unikt samarbejde mellem blandt andre landmanden Claus Fenger og danske forskere fra Aarhus Universitet. Vejlskovgaard er nemlig den f\u00f8rste ud af to privatejede g\u00e5rde i verden, hvor b\u00e5de k\u00f8ernes metanudledning og deres individuelle foderindtag overv\u00e5ges automatisk d\u00f8gnet rundt. M\u00e5let er at finde generne i de k\u00f8er, der udleder mindst metan per liter m\u00e6lk. Forskerne forventer banebrydende resultater allerede om f\u00e5 \u00e5r.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

De godt 500 sort-hvide holsteink\u00f8er kan ikke se det. Men n\u00e5r de st\u00e5r i malkerobotten p\u00e5 Vejlskovgaard i Odder, m\u00e5ler en slange bag fodertruget, hvor meget metan der er i luften. Samtidig s\u00f8rger 3D-kameraer i loftet over foderbordet for at holde \u00f8je med, hvor meget foder den enkelte ko f\u00e5r indenbords i l\u00f8bet af dagen \u2013 og hvorn\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

Det er afg\u00f8rende, da koens foderindtag er det, der har st\u00f8rst betydning for dens metanudledning. Og metan fra kv\u00e6g udg\u00f8r i dag en tredjedel af landbrugets CO2e-udledning.<\/p>\n\n\n\n

Derfor har forskere fra Aarhus Universitet nu fokus p\u00e5 at sikre det langvarige tr\u00e6k, der skal mindske metanudledningen i k\u00f8ernes b\u00f8vser, samtidig med at de fortsat skal sikre sunde k\u00f8er, der hverken spiser for meget eller for lidt, og som har en h\u00f8j produktion.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5let er at udvikle modeller, som inddrager viden om koens DNA for at finde frem til og avle videre p\u00e5 de mest klimaoptimale k\u00f8er, som landm\u00e6ndene skal have p\u00e5 gr\u00e6s og i staldene i fremtiden. Modellerne udvikles blandt andet i samarbejde med Arla-landmanden Claus Fenger, der driver Vejlskovgaard.<\/p>\n\n\n\n

Vejlskovgaard er den f\u00f8rste ud af to privatejede g\u00e5rde i verden, hvor overv\u00e5gningen foreg\u00e5r d\u00f8gnet rundt.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet setup, vi har p\u00e5 Vejlskovgaard, er helt enest\u00e5ende. Vi f\u00e5r aldrig en ko, der ikke udleder metan. Men den fremtidige model vil s\u00f8rge for, at der tages hensyn til klimaet, n\u00e5r landmanden skal beslutte hvilke k\u00f8er, der skal avles videre p\u00e5. For med modellen bliver det muligt for os at udv\u00e6lge k\u00f8erne ud fra, hvem der er mest sunde, og hvem der udleder mindst metan,\u201d siger Trine Villumsen, der er Seniorr\u00e5dgiver p\u00e5 Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning ved AU.<\/p>\n\n\n\n

F\u00e5 \u00e5r fra historisk gennembrud<\/strong><\/p>\n\n\n\n

If\u00f8lge en af projektets andre forskere Jan Lassen, der er Adjungeret Lektor ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning ved AU og Senior Project Manager ved VikingGenetics, er det kombinationen af b\u00e5de k\u00f8ernes metanudledning og deres foderindtag, der om kun f\u00e5 \u00e5r kan bane vejen for et st\u00f8rre gennembrud i arbejdet med at nedbringe landbrugets m\u00e6ngde af metan.<\/p>\n\n\n\n

\u201dAl den unikke data, vi f\u00e5r fra Vejlskovgaard og andre dygtige landm\u00e6nd i Danmark, g\u00f8r, at vi kan sammenligne k\u00f8erne og samtidig ved hj\u00e6lp af en DNA-pr\u00f8ve f\u00e5 et tidligt fingerpeg om hver enkelt nyf\u00f8dt kalvs fremtidige b\u00e6redygtighed. Det vil f\u00e5 en betydelig effekt for hele erhvervets metanudledning, og jeg t\u00f8r godt sige, at vi er meget t\u00e6t p\u00e5 m\u00e5l,\u201d siger Jan Lassen og forts\u00e6tter:<\/p>\n\n\n\n

\u201dHelt lavpraktisk kan modellen meget snart hj\u00e6lpe andre landm\u00e6nd med at matche DNA-tests fra deres kalve med modellen der blandt andet er udviklet p\u00e5 baggrund af data fra Vejlskovgaard. P\u00e5 den m\u00e5de kan de se, hvor effektive de enkelte k\u00f8er genetisk er, hvor stor risiko de har for specifikke sygdomme, hvor meget metan de udleder og meget mere.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Odder-landmand er \u00e5ben for udvikling<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Den \u00f8stjyske Arla-landmand Claus Fenger var ikke i tvivl, da forskerne spurgte, om de m\u00e5tte forske p\u00e5 Vejlskovgaard.<\/p>\n\n\n\n

\u201dVi skal have fundet en l\u00f8sning p\u00e5, hvordan vi selekterer de sundeste og mest fodereffektive k\u00f8er. Og jeg synes, det er fantastisk, at der er nogen, der har lyst til at forske i lige pr\u00e6cis den udfordring, s\u00e5 vi ogs\u00e5 kan drive kv\u00e6gbrug i fremtiden. Det vil jeg selvf\u00f8lgelig gerne bidrage til, s\u00e5 meget som jeg overhovedet kan,\u201d siger Claus Fenger og fort\u00e6ller, at han altid har v\u00e6ret meget fokuseret p\u00e5 at optimere sit ressourceforbrug.<\/p>\n\n\n\n

\u201dVed hj\u00e6lp af det arbejde, forskerne laver lige nu, har vi f\u00e5et et parameter for fodereffektivitet p\u00e5 ko-niveau. Det har vi aldrig pr\u00f8vet f\u00f8r, og det er et vigtigt skridt i den rigtige retning,\u201d siger han.<\/p>\n\n\n\n

Den anden privatejede g\u00e5rd, hvor et lignende forskningssetup med b\u00e5de metanm\u00e5ling og individuel foderoptagelse er sat op, er Arla-g\u00e5rden Ulvsbjergg\u00e5rd i Middelfart.<\/p>\n\n\n\n

Fakta:<\/strong><\/p>\n\n\n\n