Elgiganten og Allente går sammen om tilbud til virksomheder

/
/
/

Når den nordiske elektronikgigant Elgiganten vælger at satse på erhvervskunder, er TV-distributøren Allente en vigtig samarbejdspartner. Gennem Elgiganten kan virksomheder abonnere på forskellige TV-pakker fra Allente og dermed få glæde af en bred vifte af nyheder og underholdning via Allentes digitale TV-løsninger.

Partnerskabet, der primært henvender sig til små og mellemstore virksomheder, omfatter Danmark, Finland, Norge og Sverige.

”Allentes forretning målrettet erhverv er i hastig vækst, og takket være samarbejdet med en stor nordisk aktør som Elgiganten kan endnu flere virksomheder nu drage fordel af vores brede udbud af sport, nyheder og underholdning. Det er også første gang, vores produkter sælges digitalt gennem andre kanaler end vores egne, så man kan sige, at det er premieren på denne type partnerskab for Allente. Vi er meget glade for, at det er Elgiganten, der er med os på denne rejse,” siger Roger von Zernichow, B2B-direktør hos Allente.

“Elgiganten indtager en stadig stærkere position på det nordiske erhvervsmarked. Samarbejdet med Allente muliggør mere relevante tilbud, både til offentlig visning i hotel- og restaurationsbranchen og ikke-offentlig visning for erhvervskunder, der ønsker fx nyheder og sport på storskærm til deres medarbejdere. Aftalen med Allente muliggør indhold på skærme leveret til erhvervsmarkedet,” siger Bjørn Inge Lindhjem, B2B Channel Sales Director hos Elkjøp Nordic AS.

Kilde: Allente

  • Facebook
  • Twitter
  • Google+
  • Linkedin
  • Pinterest
This div height required for enabling the sticky sidebar