Norwegian lancerer 10 nye ruter fra Danmark

Norwegian øger antallet af afgange til populære destinationer i sommeren 2023. Med de nye ruter vil Norwegian i alt flyve direkte til 61 destinationer fra Københavns Lufthavn i løbet af sommersæsonen.

Flyselskabet øger desuden antallet af afgange på en række eksisterende ruter som et led i den fulde udrulning af sommertrafikprogrammet. Samlet øges kapaciteten med cirka 450.000 sæder i Københavns Lufthavn i sommersæsonen 2023.

– Vi er glade for at kunne præsentere 10 nye ruter med Norwegian fra Københavns Lufthavn næste sommer. Den sommersæson, vi netop har lagt bag os, har vist, at rejselysten i de nordiske lande er ganske høj, og vi forventer, at den udvikling fortsætter i 2023. Med flere ruter og afgange er vi nu godt forberedt på at møde den forventede stigning i efterspørgslen på flybilletter med Norwegian. Jeg vil gerne takke vores kunder for de rigtigt mange forslag, vi har fået om nye, spændende destinationer, og det er med glæde, at vi i dag kan imødekomme mange af de ønsker. Vi glæder os til at byde vores kunder velkommen ombord på vej til nye, spændende oplevelser i hele Europa, siger Magnus Maursund, koncerndirektør for Network, Pricing & Optimisation i Norwegian.

Før pandemien fløj Norwegian både til Madrid og Tenerife, og begge spanske destinationer gør nu comeback i sommerhalvårets trafikprogram. Tenerife, som Norwegian indtil nu har fløjet til i løbet af vintersæsonen, bliver en helårsrute for første gang siden 2019. De nye ruter fra Københavns Lufthavn går til Bologna, Palermo og Napoli i Italien, Bordeaux i Frankrig, Madrid og Tenerife i Spanien, Manchester i Storbritannien, Porto i Portugal, Pula i Kroatien og Vilnius i Litauen.

Kilde: Norwegian


Oversættelse til svensk

Tag Scandinavian Office Solutions med ombord på din salgsrejse. Vi har leveret kvalitetsoversættelser siden 2011, og vi oversætter gerne din webside, webshop, produktnyhed, opdatering til SoMe etc.

Kontakt os for et tilbud, du bliver glad for!

Scandinavian Office Solutions

Oversættelse til svensk