Med virkning fra 1. januar 2023 tiltræder Henrik Brandt som ny CFO i TDC NET. Han kommer senest fra en stilling som Senior Vice President og regional CFO i Vestas.
Henrik Brandt medbringer mere end 15 års erfaring fra finansfunktioner og arbejde med transformation. Gennem karrieren har han, fra et finansielt perspektiv, haft et skarpt fokus på processer og optimering af organisationer på tværs af værdikæder. Han har en Master i Management Accounting and Information Technology.
”Jeg ser frem til at byde Henrik velkommen ombord til den næste vigtige fase af vores strategi,” siger CEO i TDC NET, Michel Jumeau.
Henrik Brandt afløser Ulrik Laudrup Bølling, som de seneste godt tre år som CFO, og før det tre år som CFO i TDC Operations, har drevet finansfunktionen gennem den vigtige overgangsfase, hvor TDC NET er blevet etableret som et selvstændigt selskab.
”Jeg vil gerne takke Ulrik for hans store og loyale indsats for at bringe TDC NET sikkert gennem en svær overgangsfase. Ulrik bliver hos os til udgangen af januar for at sikre en god overdragelse,” siger Michel Jumeau.
Kilde: TDC Net
Vi elsker webshops!
Tag os med ombord på jeres salgsrejse ud i verden, eller måske bare over på den anden side af Øresund. Ved at få oversat jeres hjemmeside/webshop til svensk, norsk eller engelsk, kan I hurtigt nå ud til en meget bredere kundekreds.
Boost jeres online salg med professionelle oversættelser på svensk, dansk eller engelsk, udført af vores dygtige oversættere.
Kontakt os for et tilbud, du bliver glad for!

