STARK Group vinder priser for stærkt marketingskoncept i Sverige

Beijer Byggmaterial blev ved dette års Inhouse Awards kåret som vinder af Årets Idé og Årets Kommunikation for sit stærke marketingkoncept med egen podcast ”Bygga åt idioter” og YouTube-kanal ”Dom kallar oss hantverkare”.

STARK Groups svenske forretning, Beijer Byggmaterial, står bag marketingskonceptet med Youtube-kanalen ”dom kallar oss hantverkare”, og den populære podcast ”Bygga åt idioter”, som ved dette års Inhouse Awards blev hædret med to priser: Årets Idé og Årets Kommunikation.

Siden 2020 har Beijer gennem egne kanaler hyldet håndværkerne og givet dem en platform, hvor de med humor portrætterer oplevelser fra deres daglige virke. Konceptet startede med udgivelsen af ”Bygga åt idioter”-bogen, der hurtigt fik succes og blev til en podcast-spin-off med samme kernemne: håndværkernes egne fortællinger. Året efter tog Beijer skridtet videre og lancerede YouTube-kanalen ”Dom Kallar oss hanverkare”, en komedieserie for håndværkere, hvor håndværkerne selv spiller hovedrollen.

Siden begyndelsen er både lytter- og seertal i Beijers primære målgruppe, de professionelle håndværkere, vokset støt. Tidligere på året klatrede podcasten ”Bygga åt idioter” op på andenpladsen på Spotifys topliste over de mest populære podcasts i Sverige, og med flere end 140.000 lytninger om ugen, et udsolgt liveshow til fejring af afsnit nummer 100, en nomination til årets humorpodcast, samt priserne for Årets idé og Årets kommunikation har marketingskonceptet stadfæstet sin position inden for svensk markedsføring.  

”I Beijer er vi meget stolte over at have skabt to helt unikke kanaler rettet mod vores kunder. Vi har også skabt to eksklusive kanaler, som vores leverandører og sponsorer kan ses i, og for, at vi kan gøre Beijer-brandet endnu stærkere. At vinde dobbelt guld ved Inhouse Awards er naturligvis et rygstød til at forsætte arbejdet og udvikle disse kanaler endnu mere. Der er mange håndværkerhistorier, der venter på at blive fortalt,” siger Elisabet Heinrich, marketingchef hos Beijer Byggmaterial.

Juryens begrundelse:

Årets idé – “Helt egne kanaler rettet mod håndværkere giver Beijer unikke muligheder.”

“Når traditionelle medier ikke længere klarer opgaven, er det vigtigt at have modet og evnen til at gentænke og skabe helt ny kommunikation. Med humor, anerkendelse og glæde tager vinderen et klart standpunkt for og hylder sin egen målgruppe. Resultatet er intet mindre end en opadgående stjerne i sit eget unikke univers.”

Årets kommunikation – “Håndværkerhumor i egne kanaler.”

“Tænk, tænk igen og tænk igen. Spil derefter på en positiv følelse, giv målgruppen noget uventet, gør det igen og igen, og succes er en kendsgerning.”

Inhouse Awards arrangeres af dagbladene Dagens Media og Resumé.

Kilde: Stark Group


Oversættelse til svensk

Tag Scandinavian Office Solutions med ombord på din salgsrejse. Vi har leveret kvalitetsoversættelser siden 2011, og vi oversætter gerne din webside, webshop, produktnyhed, opdatering til SoMe etc.

Kontakt os for et tilbud, du bliver glad for!

Scandinavian Office Solutions

Oversættelse til svensk