DanCann Pharma A/S har ansat Peter Søndergaard som ny økonomidirektør

Den 3. januar 2023 kunne den ambitiøse bio-pharma virksomhed DanCann Pharma byde velkommen til Peter Søndergaard, som er tiltrådt som virksomhedens nye økonomidirektør.

Peter Søndergaard, som er Cand Oecon i strategi og ledelse, har mere end 15 års erfaring fra C-level arbejde i produktions- og handelsvirksomheder. Hos DanCann Pharma skal Peter Søndergaard lede økonomifunktionen i den voksende koncern, som består af DanCann Pharma A/S og datterselskabet CannGros.

Han får til opgave at udvikle og implementere relevante økonomiske styringsredskaber tilpasset de enkelte forretningsområder i samarbejde med direktionen, som han bliver en del af sammen med administrerende direktør Jeppe Krog Rasmussen, driftsdirektør Sarah Mai Holm og administrerende direktør i datterselskabet CannGros, Louise Conradsen.

– Vi har i en periode haft en interimsøkonomidirektør (konsulent) på nedsat tid, men i takt med kommercialiseringen af forretningen og vores stigende fokus på drift og optimering, har vi brug for en fast, fuld ressource, som kan være med til at transformere økonomifunktionen fra regnskabsfokus til økonomi/forretningsfokus. Vi har gennem længere tid søgt efter den rette profil, og det er vi overbevist om at vi har fundet i Peter. Han har den nødvendige brede erfaring i at arbejde med forretningsprocesser i hele økonomifunktionen og jeg er sikker på, at Peters alsidighed kommer til sin ret hos DanCann Pharma, hvor han vil få vide beføjelser til at sætte sit eget aftryk på økonomifunktionen, fortæller Jeppe Krog Rasmussen.

Peter Søndergaard glæder sig til at komme i gang hos DanCann Pharma – og bidrage til organisationens mål, vækst og profitabilitet.

– De sidste mange år har nøgleordene i mit arbejde været transformation af finansafdelinger, hvor jeg har brugt min rolle i økonomi til aktivt at skabe et stærkt fundament med en moderne finansfunktion ved hjælp af optimering af processer og digitalisering. Jeg har en proaktiv tilgang til opgaverne, og er samtidig drevet af et stærkt ønske om at skabe resultater gennem motivering af mine kollegers drive og engagement. DanCann Pharma er en ung, ambitiøs virksomhed med tydelige målsætninger for fremtiden samt et engageret og kompetent medarbejderteam, som jeg ser frem til at blive en del af, udtaler han.

Peter Søndergaard er tiltrådt i Ansagervirksomheden fra starten af januar sammen med yderligere to nye kolleger. DanCann Pharma har fra januar 2023 18 ansatte.

Kilde: DanCann


Oversættelse til svensk

Tag Scandinavian Office Solutions med ombord på din salgsrejse. Vi har leveret kvalitetsoversættelser siden 2011, og vi oversætter gerne din webside, webshop, produktnyhed, opdatering til SoMe etc.

Kontakt os for et tilbud, du bliver glad for!

Scandinavian Office Solutions

Oversættelse til svensk