Hummel øger fokus på eksport og indgår nyt partnerskab med fransk storhold
Det danske sportsbrand hummel øger sit fokus på esport ved at indgå et nyt partnerskab med Team Vitality. Aftalen træder i kraft med øjeblikkelig virkning og vil se det franske storhold bære de karaktetiske hummel-vinkler i de kommende tre år.
Efter flere år som tøjsponsor for det danske esporthold Astralis udvider hummel nu sit fokus i den populære gamingindustri med et nyt sponsorat fra øverste hylde.
Det danske sportsbrand har nemlig underskrevet en treårig aftale med det franske storhold Team Vitality, der betyder, at hummel bliver den officielle tøjsponsor og vil udstyre holdet med spillertrøjer, sko og performance wear til både træning og kamp.
Med det nye partnerskab får hummel samtidig mulighed for at øge deres tilstedeværelse inden for esportsbranchen, og det er noget, der vækker stor begejstring hos hummel CEO, Allan Vad Nielsen:
”Der er ingen tvivl om, at esport fortsat er en voksende industri. Ikke kun når det kommer til aktive spillere og fanfællesskaber, men også på det tilhørende merchandise marked. Derfor er vi utrolig stolte over at kunne slå os sammen med Team Vitality, som er blandt de bedste i verden og nyder godt af en massiv fanskare i både Frankrig og resten af verden,” udtaler Allan Vad Nielsen og fortsætter:
”Vi er meget imponeret over Team Vitalitys præstationer og professionalisme i hele organisationen, og vi ser frem til at udvikle vores samarbejde til gavn for begge parter i de kommende tre år.”
Hos Team Vitality ser man hummel som den ideelle tøjpartner til at starte et nyt kapital, og ifølge CEO og medstifter, Nicolas Marer, skal det nye samarbejde bruges til at opnå nye højder på den internationale scene.
”Vi er glade for at kunne byde hummel velkommen som Team Vitalitys nye tøjsponsor for de næste tre år. Hummel er en stærk spiller på markedet, og deres fokus på kvalitet og innovation passer perfekt til vores hold. Vi glæder os til at skrive ny historie sammen omkring vores fælles værdier, og vi vil gøre vores bedste for at få samarbejdet til at skinne igennem i de største internationale turneringer,” udtaler Nicolas Marer.
Det nye partnerskab mellem hummel og Team Vitality træder i kraft fra 1. januar 2023 og løber til udgangen af 2026.
Kilde: Hummel
Oversættelse til svensk
Tag Scandinavian Office Solutions med ombord på din salgsrejse. Vi har leveret kvalitetsoversættelser siden 2011, og vi oversætter gerne din webside, webshop, produktnyhed, opdatering til SoMe etc.
Kontakt os for et tilbud, du bliver glad for!