STARK Group tilføjer endnu en trælast til sit danske forretningsnetværk
XL-BYG Nakskov Trælastkompagniet bliver del af STARK Danmark. Den familieejede virksomhed vælger STARK Group som ny ejer i forbindelse med et generationsskifte.
Med opkøbet øger STARK Group sin tilstedeværelse på Lolland-Falster fra tre til fire forretninger, med et særligt fokus på en forbedret distribution. Lolland-Falster har historisk oplevet lave vækstrater, men ser med byggeriet af den dansk-tyske broforbindelse over Femern Bælt øget aktivitet og vækst i hele området.
I forvejen har STARK Group en afhenterforretning på Femern Bælt-byggeriet.
XL-BYG Nakskov Trælastkompagniet blev grundlagt i 1967 og beskæftiger flere end 50 medarbejdere. Frederik Hjørne-Christensen er 2. generation i firmaet og fortsætter som direktør.
”STARK er den helt rigtige ejer, der både har nogle stærke værdier, der flugter med dem, der har fungeret så godt for XL-BYG Nakskov Trælastkompagniet, og som med sin størrelse kan udvikle forretningen yderligere. Det kommer både medarbejderne og kunderne til gode, og det er helt afgørende for mig,” siger Frederik Hjørne-Christensen, der er ejer og direktør for XL-BYG Nakskov Trælastkompagniet.
CEO for STARK Group, Søren P. Olesen, siger:
”Jeg er taknemmelig for, at en stærk, familieejet trælast betragter os som en god ejer, og jeg er glad for at kunne byde 50 nye kolleger velkommen. Det er et stærkt hold med gode relationer i et lokalt marked, som står over for en interessant udvikling inden for byggeriet. Vi er sikre på, at vi bliver en god partner for lokalområdets håndværkere med vores bredde i varesortiment og fokus på distribution, og at det kan skubbe til en positiv udvikling i en region med potentiale.”
Kilde: STARK Group
Oversættelse til svensk
Tag Scandinavian Office Solutions med ombord på din salgsrejse. Vi har leveret kvalitetsoversættelser siden 2011, og vi oversætter gerne din webside, webshop, produktnyhed, opdatering til SoMe etc.
Kontakt os for et tilbud, du bliver glad for!