Andelskassen donerer 100.000 kr. til HELP-UKRAINE.NU

/
/
/

Krigen i Ukraine har spillet ind i manges hverdag her i Danmark på grund af inflation og prisstigninger, som det måske mest mærkbare. Danske landmænd er nogle af dem, der har krigen lidt tættere inde på livet. Flere af dem har nemlig gennem flere år haft ukrainere ansat.

www.scandinavianoffice.net -  oversættelse til svensk
Tom Axelgaard står sammen med Jan Ib (th) i Andelskassens landbrugscenter i Nordenskov
Tom Axelgaard står sammen med Jan Ib (th) i Andelskassens landbrugscenter i Nordenskov

Når Andelskassens landbrugscenter i Nordenskov donerer 100.000 kr. til HELP-UKRAINE.NU, skyldes, at det, der betyder noget for kunderne, også er vigtigt for Andelskassen. Ukrainske landbrugsmedhjælpere er berørte, og flere er rejst hjem til et land i krig, og hvor basale ting som mad, medicin og strøm er svære at skaffe. Her handler det ikke om at spare på strømmen på grund af prisen, men fordi der ganske enkelt ikke er strøm nok. Det betyder, at mange ukrainere ikke kan opvarme private boliger, hospitaler, skoler m.m., og de oplever at skulle bo og leve i frostgrader i deres egne hjem.

En af dem, der har oplevet det helt tæt på, er Tom Axelgaard. Ud over at være tidligere CEO i et stort landbrugsforetagende i Ukraine, er han også foregangsmand i HELP-UKRAINE.NU samt ukrainsk konsul. Han har tidligere boet i Ukraine i 11 år, kommer der ofte og kalder landet sit ”andet fædreland”.

Gennem HELP-UKRAINE.NU arbejder han og en række andre frivillige nu for at hjælpe en civilbefolkning i nød. Andelskassens donation på 100.000 kr. vil derfor gøre en stor forskel, og Tom Axelgaard ved allerede, hvad pengene skal bruges på.

”Pengene skal bruges på at indsamle brugte generatorer, så vi kan sende dem til udsatte områder i Ukraine. Hospitaler, børnehaver, skoler og private hjem mangler strøm og ved at sende generatorer til civilbefolkningen giver vi dem et rygstød – både ved at give dem fysisk varme, men det har også en stor psykologisk betydning, at vi er med til at give dem energi til at fortsætte kampen,” fortæller Tom Axelgaard.

Synlighed om en vigtig sag

Andelskassens landbrugsdirektør Jan Ib glæder sig over, at pengene vil gøre en forskel, for der er hårdt brug for hjælpen.

”I Andelskassen har vi mange landbrugskunder, og vi er dybt involverede i deres virksomheder og møder derfor også vores kunders medarbejdere, hvor mange er ukrainere. Det giver os en indsigt i, hvad de går igennem i øjeblikket af tragiske oplevelser, og at deres hjemland har hårdt brug for al hjælp, de kan få,” siger Jan Ib.

Jan Ib håber samtidig, at donationen kan bidrage til at synliggøre den vigtige sag, HELP-UKRAINE.NU arbejder for.


Oversættelse til svensk

Tag Scandinavian Office Solutions med ombord på din salgsrejse. Vi har leveret kvalitetsoversættelser siden 2011, og vi oversætter gerne din webside, webshop, produktnyhed, opdatering til SoMe etc.

Kontakt os for et tilbud, du bliver glad for!

Scandinavian Office Solutions

Oversættelse til svensk

  • Facebook
  • Twitter
  • Google+
  • Linkedin
  • Pinterest
This div height required for enabling the sticky sidebar