DecideAct skriver kontrakt med Private Equity-fonden GRO Capital

/
/
/

Den danske softwarevirksomhed DecideAct, som tilbyder en SaaS-løsning, der hjælper virksomheder med Strategy Execution Management, har underskrevet en kontrakt med GRO Capital, en nordisk baseret Private Equity-fond med speciale i mellemstore B2B-softwarevirksomheder, som hver især er førende inden for deres felt.

www.scandinavianoffice.net -  oversættelse til svensk
DecideActs digitale platform til strategieksekvering er tilgængelig på alle stationære og mobile enheder.
DecideActs digitale platform til strategieksekvering er tilgængelig på alle stationære og mobile enheder.

GRO Capital fokuserer på softwarevirksomheder med stærke produkter, der kan bidrage til at drive forandringer på resultatsiden ved at skalere salg og marketing, styrke ledelsesteamet og forbedre den operationelle performance. Aftalen med DecideAct omfatter både eksperttjenester og DecideActs infrastruktur til strategieksekvering. Første fase er at gennemføre et pilotprojekt med en af virksomhederne i GRO Capitals portefølje. Herefter vil processen blive evalueret, og hvis den lykkes som forventet, vil de indhøstede erfaringer blive brugt til at udbrede konceptet til andre virksomheder. 

Senior Operating Manager hos GRO Capital, Peter Bagge Grimstrup, ser indførelsen af en digital infrastruktur til strategy execution management som et naturligt skridt i professionaliseringen af GRO Capitals strategiske rådgivning og samarbejde med porteføljevirksomheder. Grimstrup fremhæver DecideActs fleksibilitet i forhold til at levere en skræddersyet løsning som en af de største fordele i forhold til andre løsninger på markedet. “Hele vores raison d’etre er, at vi har en unik tilgang til, hvad det vil sige at drive en succesfuld B2B-softwarevirksomhed, og vi ønskede ikke at gå på kompromis med vores måde at gøre tingene på for at passe ind i de værktøjer, som de store internationale udbydere har på hylderne. Vi ønskede at finde en løsning, der passer til vores måde at gøre tingene på, og det var muligt med DecideAct,” siger Peter Grimstrup.

Selv om de softwarevirksomheder, som GRO Capital investerer i og hjælper, er forskellige, har de sammenlignelige udfordringer med transformationen fra udviklingsvirksomhed til global markedsleder. En vigtig del af denne proces handler om strategi og en vellykket gennemførelse af den. “Vi har en ikke-hierarkisk holdning til samarbejdet med de enkelte virksomheder, og DecideActs værktøj gør det muligt for os at holde os opdateret, så vi kan have en konstruktiv dialog om det vigtigste i stedet for at køre et stort administrativt maskineri, hvor vi formelt skal bede om indsigt i ting, vi allerede ved noget om, men gerne vil opdateres på. Løsningen øger vores evne til at indgå i strategiudvikling på lige fod med de virksomheder, vi har med at gøre, på et konstant informeret grundlag,” slutter Grimstrup. 

CEO og medstifter af DecideAct, Flemming Videriksen, siger: “GRO Capital er en meget spændende virksomhed, som ikke kun har et enormt potentiale for fremtiden, men som også har bevist, at den kan levere gode resultater, og vi er meget glade og stolte over, at de har valgt DecideActs Strategy Execution-løsning. Selvom vi går til opgaven med ydmyghed, er vi overbeviste om, at vi med vores Strategy Execution Management-infrastruktur og vores ekspertservice kan hjælpe GRO Capital til et nyt niveau af god strategisk governance. Dette er en interessant ny kunde inden for finansielle tjenesteydelser, hvor vi, især inden for PE-fondsområdet, har løsninger, der understøtter værdiskabelsen ved at gøre strategisk ledelse meget lettere.”

GRO Capitals website: https://www.grocapital.dk

DecideActs website: https://www.decideact.net

Kilde:  DecideAct


Oversættelse til svensk

Tag Scandinavian Office Solutions med ombord på din salgsrejse. Vi har leveret kvalitetsoversættelser siden 2011, og vi oversætter gerne din webside, webshop, produktnyhed, opdatering til SoMe etc.

Kontakt os for et tilbud, du bliver glad for!

Scandinavian Office Solutions

Oversættelse til svensk

  • Facebook
  • Twitter
  • Google+
  • Linkedin
  • Pinterest
This div height required for enabling the sticky sidebar