Elbiler skal hjælpe med at stabilisere elnettet

/
/
/

Elbiler, varmepumper og fjernvarme – den stigende elektrificering udfordrer kapaciteten i elnettet og skaber travlhed hos elnetselskaberne. Som den første ladeoperatør melder Clever sig nu ind i arbejdet med at stabilisere elnettet med et kæmpebatteri i Køge, som kan aftage og tilføre strøm til elnettet og bremse opladninger af elbiler, hvis elnettet overbelastes.

www.scandinavianoffice.net - oversættelse til svensk
På billedet ses Knud Pedersen, Mads Harder-Lauridsen og Rasmus Horn Langhoff.
På billedet ses Knud Pedersen, Mads Harder-Lauridsen og Rasmus Horn Langhoff.

I dag kører der flere end 230.000 elbiler og plugin-hybrider på de danske veje, og det er regeringens ambition, at det tal skal stige til 1 mio. grønne biler i 2030. Men lader alle elbiler samtidig, kommer det danske elnet under pres, og vi vil opleve flere strømafbrydelser.

Hos ladeoperatøren Clever står selskabets kunder alene for en procent af det samlede strømforbrug i Danmark, og derfor er der en lavthængende frugt at plukke, når det kommer til at hjælpe elnettet godt på vej til at geare den grønne omstilling:

”Skal endnu flere vælge elbilen til i fremtiden, så kræver det, at vi hjælper elnettet med at geare dem. Derfor har vi i dag indviet et kæmpebatteri med en kapacitet på 1,5 MWh i Køge, som kan bruges til systemydelser. Den seneste måneds tid har vi testet, hvordan batteriet taler sammen med elnettet og på sigt også med de elbiler, der lader på vores ladenetværk”, fortalte Mads Harder-Lauridsen fra Clever til indvielsen tidligere i dag.

En vigtig spiller i arbejdet med den grønne omstilling

Batteriet i Køge er kun begyndelsen på endnu flere batterier, der med tiden kobles til elnettet, og inden længe har Clever endnu et på vej ved selskabets lynladestation i Odense. Og det er positivt for den grønne omstilling, fortalte Rasmus Horn Langhoff, formand for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg, til indvielsen:

”Det er regeringens ambition, at Danmark skal være klimaneutral allerede i 2045, men det stiller også krav til os alle sammen. Derfor er det vigtigt, at virksomheder som Clever går foran og investerer i et batteri som det, der nu står her i Køge. Det er nemlig en vigtig spiller i arbejdet med at lykkes med den grønne omstilling.”

Med et stigende antal elbiler på vejene er der behov for flere løsninger som batteriet i Køge – de kan nemlig rykke ved den grønne omstilling, lød det fra Knud Pedersen, der er bestyrelsesformand i netselskaberne Cerius og Radius:

”Den grønne omstilling er i fuld gang, og der er ingen tvivl om, at batterier som det her i Køge er helt afgørende for den indsats. De er kommet for at blive, og det er rigtig positivt, at nogle for alvor kaster sig ud i at prøve kræfter med nye løsninger, som kan hjælpe elnettet med at klare endnu mere vedvarende energi i fremtiden.”

Elbilister kan hjælpe med at få mere vedvarende energi i elnettet

Behovet for løsninger, der kan hjælpe elnettet til at håndtere en mere elektrificeret hverdag, vokser i takt med, at andelen af vedvarende energi øges, og det stiller krav til energi- og forsyningsbranchen, forklarede Mads Harder-Lauridsen til de fremmødte i Køge:

”For at undgå fremtidige strømafbrydelser skal der være balance mellem forbrug og produktion af el. Stiger forbruget, så skal produktionen kunne følge med, og det sker ved, at Energinet udbyderen systemydelser, som kæmpebatteriet kan levere. Det betyder, at hvis elnettet er ved at blive overbelastet, så kan Energinets system tale med batteriet i Køge, som på få millisekunder kan til- og frakoble sig elnettet ved at lagre energi, og så kan det også sende noget af den tilbage til elnettet. Koblet med vores elbiler kan vi bremse opladninger i ganske kort tid, så vores kunder er med til at stabilisere elnettet.”

Via Clevers app kan selskabets kunder benytte intelligent opladning til elbilen, og med den seneste version giver Clever elbilisterne en opladningsplan, som tager højde for kørselsbehovet. Ud fra det kan den intelligente opladning udregne en ladeplan, der indtænker elpris, CO2-aftryk og belastning af elnettet, og dermed bliver det muligt at lade elbilen, når der er mere vedvarende energi i elnettet.

Kilde:  Clever


Oversættelse til svensk

Tag Scandinavian Office Solutions med ombord på din salgsrejse. Vi har leveret kvalitetsoversættelser siden 2011, og vi oversætter gerne din webside, webshop, produktnyhed, opdatering til SoMe etc.

Kontakt os for et tilbud, du bliver glad for!

Scandinavian Office Solutions

Oversættelse til svensk

  • Facebook
  • Twitter
  • Google+
  • Linkedin
  • Pinterest
This div height required for enabling the sticky sidebar