Ny salgsdirektør for Fakta Tyskland


Torben Elmgaard er udnævnt til salgsdirektør for Fakta GmbH.
Dermed kommer han til at stå i spidsen for de tre grænsehandelsbutikker, Coop driver syd for den dansk tyske grænse, under navnet Fakta Grænsehandel.
Torben Elmgaard, 57 år, kommer fra et job som varehuschef i Kvickly Esbjerg. Før da har han haft en lang karriere i dansk detailhandel.
Gennem 15 år har han haft en række lederjobs i Salling Group, bl.a. som varehuschef og salgschef i Føtex i perioden 1998-2013. Siden har han bl.a. været indkøb- og marketingdirektør i Kiwi Danmark, landedirektør for Normal i Sverige, detaildirektør for Davidsen A/S og direktør for Dagens Måltid.
”Med Torben i spidsen for Fakta Grænsehandel har vi de bedste forudsætninger for at kunne fortsætte vores succesfulde udvikling af de tre butikker, som har fået et meget tilfredsstillende salg med sin kombination af kvalitetsfødevarer og de typiske grænsehandelsvarer,” siger direktør Thomas Nielsen, Fakta GmbH og 365discount.
Torben Elmgaard tiltræder senest 1. marts 2023.
Kilde: Coop Danmark A/S
Oversættelse til svensk
Tag Scandinavian Office Solutions med ombord på din salgsrejse. Vi har leveret kvalitetsoversættelser siden 2011, og vi oversætter gerne din webside, webshop, produktnyhed, opdatering til SoMe etc.
Kontakt os for et tilbud, du bliver glad for!