GF Forsikring gør klar til Otto

STORM: DMI varsler storm og vindstød af orkanstyrke i store dele af landet fredag. GF Forsikring har indkaldt ekstra mandskab lørdag til at håndtere de ekstra skadeanmeldelser, som stormen ”Otto” forventes at føre med sig.

www.scandinavianoffice.net - oversættelse til svensk
GF Forsikring har indkaldt ekstra mandskab lørdag mellem kl. 9 og 13 til at håndtere de skadeanmeldelser, som forventes at komme i kølvandet på stormen ”Otto”. (Foto: Arkiv)
GF Forsikring har indkaldt ekstra mandskab lørdag mellem kl. 9 og 13 til at håndtere de skadeanmeldelser, som forventes at komme i kølvandet på stormen ”Otto”. (Foto: Arkiv)

Det medlemsejede GF Forsikring, som har skadeafdeling i Odense, har lørdag indkaldt ekstra mandskab, som sidder klar ved telefonerne mellem kl. 9-13. Det sker, fordi stormen ”Otto” forventes at ramme Danmark i løbet af fredag eftermiddag – og med vindstød af stormstyrke kan det give skader på huse og bygninger. Skadechef i GF Forsikring Martin Rundager fortæller, at afdelingen for skadehjælp er klar.

– Vi håber selvfølgelig ikke, at det bliver meget voldsom, men vi er godt forberedt til at hjælpe vores medlemmer, som måtte være uheldige at få en stormskade efter ”Otto”’s besøg. Det er derfor, vi har valgt at åbne telefonerne ekstraordinært lørdag formiddag, siger han.

Martin Rundager fortæller samtidig, at man selv kan gøre meget for at forebygge stormskader.

– Vi anbefaler, at man stiller havemøbler, grill, terrassevarmere og lignende ting i haven væk – fx ind i huset eller i en lukket garage eller skur. Det samme gælder blomsterkrukker, haveredskaber og legeredskaber. Derudover opfordrer vi til, at man lige går en runde om huset og sikrer, at vinduer og døre er lukkede, siger han.

GF Forsikring informerer om antallet af skadeanmeldelser i forbindelse med stormen, når afdelingen for skadehjælp har et overblik.

Med 47 lokale kontorer og mere end 340.000 medlemmer spredt over hele landet er GF Forsikring et af Danmarks største medlemsejede forsikringsselskaber.

Læs alle GF Forsikrings forebyggende stormråd på gfforsikring.dk/storm

Kilde:  GF Forsikring


Oversættelse til svensk

Tag Scandinavian Office Solutions med ombord på din salgsrejse. Vi har leveret kvalitetsoversættelser siden 2011, og vi oversætter gerne din webside, webshop, produktnyhed, opdatering til SoMe etc.

Kontakt os for et tilbud, du bliver glad for!

Scandinavian Office Solutions

Oversættelse til svensk