Hummel tilslutter sig ny og udvidet aftale for arbejdssikkerhed i Pakistan

/
/
/

Det danske sportsbrand hummel går sammen med førende modebrands for at sikre arbejdernes sikkerhed i Pakistan ved at tilslutte sig den nye, udvidede ’International Accord for Health and Safety in the Textile Industry’.

www.scandinavianoffice.net - oversættelse til svensk

I bestræbelserne på at beskytte arbejdernes sikkerhed i tekstilindustrien bekræfter det danske sportsbrand hummel, at de – sammen med andre førende modebrands – har underskrevet den nye og udvidede International Accord for arbejdssikkerhed i Pakistan.

Den nye Accord er en juridisk bindende forpligtelse til at sikre sikkerheden for tekstilarbejdspladser i Pakistan og er en efterfølger til den eksisterende Bangladesh Accord, som hummel også er en del af.

”Pakistan er et af vores vigtigste leverandørlande, og derfor er det også afgørende for os at vise vores støtte til det udvidede program i Pakistan. Det afspejler vores værdier og styrker samtidig vores dedikation til at skabe positive forandringer i tekstilindustrien,” siger hummel CEO, Allan Vad Nielsen, og fortsætter:

”Vi betragter både vores medarbejdere og dem, der er involveret i produktionen af vores produkter, som vores mest værdifulde aktiv. Derfor vil deres velfære og trivsel også altid være en topprioritet for os, og denne aftale understreger vores engagement i deres sikkerhed.”

Med den nye aftale forpligter hummel sig til at arbejde sammen med The International Accord om at sikre, at deres anvendte fabrikker i Pakistan opfylder de højeste standarder for arbejdssikkerhed. Det gælder særligt i forhold til konstruktion, elektricitet og brandbeskyttelse.

”Vi er stolte over at være en del af den voksende gruppe af virksomheder, der har forpligtet sig til at forbedre arbejdsforholdene i branchen, og vi ser frem til at arbejde sammen med The International Accord og de øvrige brands om at skabe en bedre fremtid for arbejdere i Pakistan,” afslutter Allan Vad Nielsen.

Som medlem af den nye Pakistan Accord tilslutter hummel sig en række internationale virksomheder som Bestseller, H&M Group, Otto Group og CNA.

Kilde:  Hummel

  • Facebook
  • Twitter
  • Google+
  • Linkedin
  • Pinterest
This div height required for enabling the sticky sidebar