Medie- og underholdningsbranchen: Ændret kundeadfærd vil påvirke branchen mest de næste 10 år

/
/
/

Ændringer i kundeadfærd og nye teknologier kommer til at fylde betydeligt mere i medie- og underholdningsbranchen end for topledere i andre brancher. Toplederne reagerer med investeringer i teknologi, automatisering og deres medarbejdere, viser PwC’s CEO Survey 2023 for medie- og underholdningsbranchen.

www.scandinavianoffice.net - oversættelse til svensk
Leif Ulbæk Jensen, partner og ekspert i medie- og underholdningsindustrien.
Leif Ulbæk Jensen, partner og ekspert i medie- og underholdningsindustrien.

3 ud af 4 globale topledere i medie- og underholdningsbranchen forventer, at ændret kundeadfærd og nye teknologier vil påvirke branchens profitabilitet i de kommende 10 år. Det er markant mere end det globale branchesnit, hvor blot hver anden topleder forventer det samme. Derudover angiver 75 % af CEO’erne inden for medie- og underholdningsbranchen, at de planlægger at opgradere deres medarbejderes kompetencer, og næsten lige så mange forventer at investere i automatisering (73 %) og teknologi (74 %) i løbet af de næste 12 måneder. 

Toplederne i medie- og underholdningsbranchen forventer, at deres fremtidige evne til at tjene penge afhænger af, hvor gode de er til at imødekomme og følge kundernes adfærd og deres evne til at implementere og arbejde med nye teknologier som fx kunstig intelligens og metaverset,” siger Leif Ulbæk Jensen, partner og ekspert i medie- og underholdningsindustrien, og fortsætter:

Det får toplederne til at investere for at stå stærkere rustet til fremtidens udfordringer. Analysen tydeliggør derudover, at der er behov for udvikling og forandring, hvis virksomhederne fortsat skal være konkurrencedygtige. 4 ud af 10 topledere vurderer, at deres virksomheder skal forandre sig for stadig at være økonomisk levedygtig om 10 år, hvis de ikke ændrer deres nuværende retning.”

Vækstforventninger i medie- og underholdningsbranchen
Hele 72 % af toplederne i medie- og underholdningsbranchen tror på global vækstfald i de kommende 12 måneder. Sidste år svarede blot 17 % det samme. Der er til gengæld mere optimisme, når det kommer til egen virksomhed. Her angiver 4 ud af 10 topledere, at de i høj eller meget høj grad forventer vækst i egen virksomhed i de kommende 12 måneder mod 52 % i 2022.

2022 har været et turbulent år, hvor toplederne har skulle træffe mange svære beslutninger, og 2023 bliver ingen undtagelse. Der er fortsat økonomiske og geopolitiske usikkerheder og volatilitet, som påvirker toplederne og deres forventninger til 2023,” siger Leif Ulbæk Jensen og henviser til, at 5 ud af 10 CEO’ere angiver, at deres virksomhed er meget eller ekstremt påvirket af inflation, mens en 4 ud af 10 siger det samme om makroøkonomisk volatilitet. 

Udover inflation og makroøkonomisk volatilitet er cyberrisici på top tre over trusler for vækst for de kommende 5 år. 

Toplederne vurderer desværre fortsat cyberrisici højt på agendaen som en betydelig risiko for, at den forventede vækst ikke kan realiseres, og cyberangreb kan have ødelæggende virkning på kundeoplevelsen og tillid til mediet,” afslutter Leif Ulbæk Jensen.

Om CEO Survey 2023
I PwC’s 26. CEO Survey blev der gennemført interview med 4.410 CEO’er i 105 lande i perioden den 4. oktober -11. november 2022. PwC’s CEO Survey er verdens førende toplederundersøgelse. 106 topledere inden for medie- og underholdningsbranchen har deltaget i analysen.

Kilde: PwC


Oversættelse til svensk

Tag Scandinavian Office Solutions med ombord på din salgsrejse. Vi har leveret kvalitetsoversættelser siden 2011, og vi oversætter gerne din webside, webshop, produktnyhed, opdatering til SoMe etc.

Kontakt os for et tilbud, du bliver glad for!

Scandinavian Office Solutions

Oversættelse til svensk

  • Facebook
  • Twitter
  • Google+
  • Linkedin
  • Pinterest
This div height required for enabling the sticky sidebar