GF Forsikring: Relativt få skader efter Otto

EFTER STORMEN: GF Forsikring havde lørdag kaldt ekstra mandskab på arbejde for at hjælpe de kunder, der havde fået en skade efter stormen Otto, der ramte dele af landet fredag. Det blev dog en relativ rolig formiddag: I alt 91 kunder anmeldte en skade.

www.scandinavianoffice.net - oversættelse til svensk
Stormen Otto ramte ikke så hårdt som frygtet. GF Forsikring melder om 91 skadeanmeldelser siden fredag eftermiddag, hvor stormen ramte. (Foto: Arkiv)
Stormen Otto ramte ikke så hårdt som frygtet. GF Forsikring melder om 91 skadeanmeldelser siden fredag eftermiddag, hvor stormen ramte. (Foto: Arkiv)

Siden fredag eftermiddag har det medlemsejede GF Forsikring fået i alt 91 skadeanmeldelser efter stormen Otto. Det er relativt billigt sluppet og slet ikke på niveau med stormene Allan, Bodil og Malik, der tidligere har ramt Danmark.

– Vi sad klar fra klokken 9 lørdag morgen til at hjælpe vores medlemmer. Heldigvis blev det ikke så slemt som frygtet – vi blev forskånet for store stormskader, det har primært været knækkede flagstænger samt hegn, tagsten og tagplader på afveje. Dog forventer vi flere anmeldelser på mandag efterhånden som folk opdager skaderne, hvis de fx har været væk på vinterferie – så vi er klar på telefonerne igen fra mandag morgen, forklarer skadechef i GF Forsikring Martin Rundager.

Til sammenligning fik GF Forsikring mere end 1000 skadeanmeldelser i dagene efter stormen Malik, der ramte Danmark for et år siden.

Kilde:  GF Forsikring


Oversættelse til svensk

Tag Scandinavian Office Solutions med ombord på din salgsrejse. Vi har leveret kvalitetsoversættelser siden 2011, og vi oversætter gerne din webside, webshop, produktnyhed, opdatering til SoMe etc.

Kontakt os for et tilbud, du bliver glad for!

Scandinavian Office Solutions

Oversættelse til svensk