Nicolai Thisted er ny projektleder i Roskilde

Nicolai Thisted er ansat som projektleder i Dansk Boligbygs Roskilde-afdelingen 1. februar. Han er 29 år og kommer fra et lignende job hos HP Byg. Nicolai Thisted er uddannet bygningskonstruktør og har desuden en baggrund som tømrer.

www.scandinavianoffice.net - oversættelse til svensk
Billede må frit benyttes ved omtale af navnenyheden (FOTO: Dansk Boligbyg)
Billede må frit benyttes ved omtale af navnenyheden (FOTO: Dansk Boligbyg)

Ligesom kendskabet til byggematerialer og -processer ikke er nyt for Nicolai Thisted, er arbejdet som projektleder det heller ikke. Han har nemlig været ansat hos HP Byg som byggeleder de seneste fire år.

Nicolai Thisted er uddannet tømrer, inden han tog sin uddannelse som bygningskonstruktør ved VIA University College – Århus i 2019. Under sin uddannelse var han i praktik og senere studentermedhjælp hos MT Højgaard.

”Dét jeg ser mest frem til i mit nye job, er at få skabt nogle rigtig gode projekter,” fortæller Nicolai Thisted. Derudover ser han frem til at bidrage positivt til Roskilde-afdelingens resultater på den lange bane.

Nicolai Thisted fremhæver kollegaerne som det bedste ved arbejdet hos Dansk Boligbyg. Viljen til at hjælpe hinanden, er noget han særligt sætter pris på. Derudover oplever han frihed til at tage beslutninger og føre dem videre i arbejdet ude på byggeprojekterne.

Nicolai Thisted har sammen med sin kæreste, Cathrine, netop købt lejlighed på Amager, hvor de flytter ind den 1. april. I fritiden kan han godt lide et spil golf og at fiske.

Kilde:  Dansk Boligbyg


Oversættelse til svensk

Tag Scandinavian Office Solutions med ombord på din salgsrejse. Vi har leveret kvalitetsoversættelser siden 2011, og vi oversætter gerne din webside, webshop, produktnyhed, opdatering til SoMe etc.

Kontakt os for et tilbud, du bliver glad for!

Scandinavian Office Solutions

Oversættelse til svensk