STARK Group udvider sit forretningsnetværk i Tyskland

STARK Group åbner ny forretning i Löbichau, Thüringen, og styrker dermed sin tilstedeværelse i det centrale Tyskland. Det er virksomhedens specialist inden for vand og afløb (VA) og entreprenør, Muffenrohr, der tilføjer endnu en forretning til sit forretningsnetværk, der nu omslutter 47 ud af virksomhedens 280 lokationer i Tyskland.

www.scandinavianoffice.net - oversættelse til svensk

Den nye forretning styrker Muffenrohrs position i det centrale Tyskland, og sikrer dermed bedre service til de lokale kunder inden for vand og afløb. Derudover tilføjer virksomheden yderligere services inden for området, såsom overvågning af rørledningsnet, ventil vedligeholdelse og drikkevandshygiejne.

Administrerende direktør i STARK Group, Søren P. Olesen siger:

Vi har gennem de seneste år investeret i specialistområder, herunder vand og afløb, gennem både opkøb og forretningsåbninger, som sikrer, at vi kan tilbyde lokalområdets håndværkere de bedste løsninger. Med åbningen i Thüringen holder vi det løfte og styrker samtidigt vores fodfæste i en vigtig region i Tyskland.”

Med åbningen af forretningen fortsætter STARK Group sin delstrategi om at vokse inden for specialistområder, som VA, fliser, samt tag- og facade, der udvider koncernens kundebase.

Kilde: STARK Group A/S