Ny IT-direktør tiltræder i Dagrofa den 1. oktober

Den 1. oktober starter Mads Madsbjerg Hansen som ny IT-direktør i Dagrofa. Mads Madsbjerg Hansen kommer med mere end 20 års erfaring med IT fra ledende stillinger i blandt andet Inter IKEA Group, Novo Nordisk, FLSmidth og Carlsberg. Mads Madsbjerg Hansen får reference til koncernchef Tomas Pietrangeli og bliver en del af koncernledelsen.

Den 1. oktober starter Mads Madsbjerg Hansen som ny IT-direktør i Dagrofa.
Den 1. oktober starter Mads Madsbjerg Hansen som ny IT-direktør i Dagrofa.

Koncernchef Tomas Pietrangeli siger:

IT spiller en stadig mere central rolle i vores strategiske arbejde, og jeg ser frem til samarbejdet med Mads. Jeg er glad for, at vi i Dagrofa kan tiltrække en så stærk profil. Jeg er sikker på, at Mads og hele IT-organisationen vil fortsætte de gode takter og bygge videre på den stærke udvikling, vores IT-område har været igennem de seneste år.”

Mads Madsbjerg Hansen ser frem til at fortsætte det gode arbejde i Dagrofa:

Jeg ser frem til at starte i Dagrofa og lære organisationen, medarbejderne og købmændene at kende. Det bliver spændende at skulle arbejde med vækststrategien Gro’27 og være med til at sikre, at vi både i IT og koncernen når vores strategiske mål. Jeg kan godt lide ”tonen og tempoet” hos dem, jeg indtil nu har mødt, og at man kalder en spade for en spade. Der er et godt fundament og den rigtig retning i Dagrofa IT, så det glæder jeg mig til at bygge videre på.”

Kenneth Svendsen fratræder sin stilling som IT-direktør i Dagrofa, da han har takket ja til en ny udfordring uden for koncernen.

Koncernøkonomidirektør Thomas Thellersen Børner takker Kenneth Svendsen for hans indsats:

”Kenneth har ydet en kæmpe indsats – særligt med hans bidrag til udviklingen af vores vækststrategi Gro’27, hvor IT spiller en central rolle som fundament i strategien, og han har styrket den daglige drift. Jeg ønsker ham alt det bedste i hans nye udfordringer.”

21.8.2025 09:37:28 CEST | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse

…………………………………………………………………………………………………………………………………………………………

Har du brug for oversættelse af dit marketingmateriale?

Scandinavian Office Solutions har samlet på tilfredse kunder siden 2011. Skal vi også oversætte dine tekster til svensk, norsk eller engelsk?

Kontakt os og få et skarpt tilbud i dag!