
Video er ikke længere blot et “nice-to-have” i virksomheders kommunikationsarbejde – det er det sprog, som mange målgrupper forstår og responderer på. Derfor har Storykit, den førende platform for videoautomatisering, indgået et strategisk partnerskab med Ritzau, Danmarks førende nyhedsbureau og distributør af pressemeddelelser. Sammen bringer de hurtig og skalerbar videoproduktion ind i kernen af dansk pressekommunikation.
Med dette nye samarbejde kan Ritzaus kunder hurtigt omdanne deres pressemeddelelser til brandede videoer med budskaber fra deres pressemeddelelser, der øger rækkevidde og engagement på tværs af kommunikationskanaler – uden behov for ekstra værktøjer, et produktionsteam eller ekstra tid.
”I årtier har Ritzau været rygraden i dansk kommunikation, og vi er stolte over at kunne samarbejde om at forme fremtiden,” siger Peder Bonnier, CEO i Storykit. ”Med Storykit kan enhver organisation fortælle sin historie med video, og dette partnerskab betyder, at danske virksomheder nu kan gøre det nemt og hurtigt som en del af deres eksisterende pressearbejde.”
En ny standard for pressekommunikation
Partnerskabet gør videoproduktion til en naturlig del af pressemeddelelsen – på linje med selve tekstforfatningen. Ved at integrere Storykits AI-drevne platform direkte i Ritzaus pressemeddelelsestjeneste, Via Ritzau, får kommunikatører et stærkt nyt værktøj til at få deres historier til at folde sig ud i forskellige formater og skille sig ud i et travlt medielandskab.
”For os handler det om at give vores kunder de bedste værktøjer til at formidle deres budskaber,” siger Lars Gudbrandsson, kommerciel direktør i Ritzau. ”Samarbejdet med Storykit giver os mulighed for at tilføje AI-assisteret videoteknologi til Via Ritzau og derved give vores kunder mulighed for at bruge både tekst og video i deres PR-arbejde uden øget kompleksitet eller produktionsarbejde”.
25.9.2025 10:02:10 CEST | Ritzaus Bureau A/S | Pressemeddelelse
…………………………………………………………………………………………………………………………………………………………

Har du brug for oversættelse af dit marketingmateriale?
Scandinavian Office Solutions har samlet på tilfredse kunder siden 2011. Skal vi også oversætte dine tekster til svensk, norsk eller engelsk?
Kontakt os og få et skarpt tilbud i dag!

