PenSam har sammen med andre investorer, heriblandt PKA, indgået en aftale om at erhverve en ejerandel på 49 % i en portefølje af britiske batterilagringsanlæg.

Investeringen sker gennem forvalteren AIP Management, som er specialiseret i investeringer relateret til den bæredygtige omstilling.
Batterilagringsanlæggene er placeret i det centrale og sydøstlige England og ejes af BW ESS, en global udvikler, ejer og operatør af energilagringssystemer.
Når anlæggene er i drift, vil batterierne kunne dække elbehovet for 2,3 millioner britiske husstande i 3,5 timer og dermed yde et væsentligt bidrag til Storbritanniens energisikkerhed så vel som den grønne omstilling.
Torsten Fels, adm. direktør i PenSam udtaler:
Vi ser stor værdi i at gå sammen med andre investorer om denne type investeringer. Det giver os mulighed for at løfte projekter i milliardklassen, som vi ikke kunne realisere alene. Samtidig er det et eksempel på, hvordan danske pensionskroner arbejder globalt for at skabe både et langsigtet, attraktivt afkast til vores medlemmer og konkret klimaeffekt.
Om PenSam
PenSam leverer arbejdsmarkedspensioner til over 500.000 danskere inden for FOAs faggrupper. Det gælder lønmodtagere, der udfører kerneopgaver i det danske velfærdssamfund, primært kommuner, men også regioner og private virksomheder.
25.9.2025 12:32:04 CEST | PenSam | Pressemeddelelse
…………………………………………………………………………………………………………………………………………………………

Har du brug for oversættelse til svensk?
Scandinavian Office Solutions har samlet på tilfredse kunder siden 2011. Skal vi også oversætte dine tekster til svensk, norsk eller engelsk?
Se mere på www.scandinavianoffice.net
Kontakt os og få et skarpt tilbud i dag!

