Den 1. februar 2026 tiltræder Ulrik Damgaard som ny segmentsdirektør for Lemvigh-Müllers VVS-afdeling.

Ulrik Damgaard har mere end 30 års erfaring fra grossist- og handelsbranchen, herunder ledende stillinger i Solar Group, AO Johansen og Brødrene Dahl. Hos Solar har han de seneste syv år været regionsdirektør VVS-vest. Hans erfaring spænder bredt inden for salgsledelse, markedsudvikling og strategisk forretningsdrift.
I Lemvigh-Müller får Ulrik det overordnede ansvar for VVS-segmentet, herunder både salgsorganisationen og projektforretningen.
”Vi har et stærkt VVS-team, som gennem flere år har vundet markedsandele i et presset marked. Ulrik bringer erfaring fra nogle af branchens største aktører og har samtidig vist, at han kan skabe profitabilitet i et udfordret segment. Kombinationen af Lemvigh-Müllers styrker og Ulriks baggrund vil gøre os endnu stærkere i konkurrencen,” siger Vice President, Installation Mikkel Lohmann Davidsen.
Med ansættelsen af Ulrik Damgaard styrker Lemvigh-Müller sin position i VVS-markedet, hvor virksomheden ønsker at fortsætte væksten og udfordre de største grossister i VVS-branchen.
Om Lemvigh-Müller A/S
Som Danmarks største stål- og teknikgrossist sørger Lemvigh-Müller hver dag for, at varer fra tusindvis af producenter bliver samlet, pakket og leveret til installatører, industrivirksomheder, forsyningsselskaber og byggepladser i hele Danmark.
29.9.2025 13:00:00 CEST | Lemvigh-Müller A/S | Pressemeddelelse
……………………………………………………………………………………………………………………….

Oversættelse til svensk
Har I behov for kvalitetsoversættelse til svensk? Lad Scandinavian Office Solutions sørge for jeres svenske tekster. Kvalitetsoversættelser til din hjemmeside, kontrakt, virksomhedsprofil, årsregnskab, produktnyheder, messemateriale, ESG-rapport eller andet.
Siden 2011 har vi hjulpet virksomheder med professionelle oversættelser. Vores lange historik og mange tilfredse kunder er det bedste bevis på, at vi leverer resultater, der holder.
📩 Få et tilbud, du bliver glad for – send din tekst i dag!

Kvalitetsoversættelser til svensk, norsk og engelsk siden 2011.
Scandinavian Office Solutions er også på LinkedIn og Facebook.

