Frem til og med 2028 vil DSV håndtere fragten ved Danmarks deltagelse ved hele 11 olympiske og paralympiske events samt ved DIF DM-ugerne.

Ved de olympiske og paralympiske events ser man de danske atleter brillere i arenaerne rundt omkring i hele verden, men man bemærker ikke den store logistiske opgave, der bliver udført i baggrunden. Store og til tider komplicerede mængder fragt skal transporteres rundt, så atleterne kan konkurrere og forberede sig bedst muligt.
Den opgave er i gode hænder i de kommende år. DIF, der er olympisk komité i Danmark, har indgået en partnerskabsaftale med transport- og logistikkoncernen DSV, der opererer i over 90 lande og har hovedsæde i Hedehusene.
Partnerskabet løber frem til og med 2028 og indebærer blandt andet, at DSV håndterer fragten i forbindelse med den danske deltagelse ved samtlige olympiske og paralympiske events i den periode. I alt 11 events fordelt på fire forskellige kontinenter.
”Håndtering af fragt i forbindelse med disse events er både en meget kompliceret og utrolig vigtig opgave. Derfor er jeg yderst tilfreds med, at vi har indgået et partnerskab om fragten med et så kompetent firma som DSV, og at aftalen løber i så lang tid. Jeg er sikker på, at DSV vil medvirke til, at de danske atleter og forbundene får de bedste rammer for at kunne præstere deres bedste,” siger Morten Mølholm Hansen, der er direktør for DIF og olympisk generalsekretær.
Partnerskabet indebærer også, at DSV håndterer fragten ved det danske ’mini-OL’, DIF DM-ugen, som afholdes hvert år i juni. Her konkurrerer over 2.000 danske atleter i flere end 30 sportsgrene.
Det er en stor logistisk opgave, men den er DSV klar til at tage på sig.
”Vi har musklerne og erfaringen til at løse logistikopgaver i den helt tunge liga, og derfor føles det naturligt at tage ansvar i det danske OL-setup,” siger Morten Lisby, managing director Air & Sea hos DSV.
Fritz Poulsen, der er managing director road, supplerer:
”Vi håber, at vi kan være med til at give de danske atleter de bedste forudsætninger for at konkurrere og forhåbentlig komme hjem med medaljer. Det handler om at skabe rammerne for at vinde.”
6.11.2025 10:00:00 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
……………………………………………………………………………………………………………………….

Oversættelse til svensk
Har I behov for kvalitetsoversættelse til svensk? Lad Scandinavian Office Solutions sørge for jeres svenske tekster. Kvalitetsoversættelser til din hjemmeside, kontrakt, virksomhedsprofil, årsregnskab, produktnyheder, messemateriale, ESG-rapport eller andet.
Siden 2011 har vi hjulpet virksomheder med professionelle oversættelser. Vores lange historik og mange tilfredse kunder er det bedste bevis på, at vi leverer resultater, der holder.
📩 Få et tilbud, du bliver glad for – send din tekst i dag!

Kvalitetsoversættelser til svensk, norsk og engelsk siden 2011.
Scandinavian Office Solutions er også på LinkedIn og Facebook.

