YouGov-undersøgelse: MENY vinder på tilfredshed, vækst og loyalitet

Supermarkedskæden MENY tager endnu en førsteplads i en uafhængig undersøgelse. Det er ”YouGov shopper grocery retail award 2025”, som sætter MENY først på væksten i kunder, loyalitet og kundetilfredshed

MENY klarer sig bedst i YouGov-undersøgelse. Kædedirektør Richo Boss og kommerciel direktør Kristine Pilgaard fik prisen overrakt af Philip Nielsen og Per Balsnes fra YouGov.
MENY klarer sig bedst i YouGov-undersøgelse. Kædedirektør Richo Boss og kommerciel direktør Kristine Pilgaard fik prisen overrakt af Philip Nielsen og Per Balsnes fra YouGov.

MENY er bedst på væksten i antal kunder, væksten i loyale kunder og væksten i kundetilfredshed. Det vurderer analysevirksomheden YouGov, der kårer MENY som bedst af alle i sin årlige undersøgelse af dagligvaremarkedet – den såkaldte Retail Award.

Kåringen kommer som afslutning på et år, der også har givet MENY titlen som landets stærkeste dagligvarebrand kåret af Loyalty Group, Årets Supermarked kåret af læserne af B.T., samt Landbrug & Fødevarers prestigefyldte ”Mejeriprisen” og ”Slagterprisen”.

”Det vigtigste for os er at være ydmyge og ikke bilde os ind, at vi kan gå på vandet. Men derfor kan vi godt tillade os at være utroligt stolte. Når man vinder så mange priser som vi har vundet i år, så er det jo ikke tilfældigt. Så selvfølgelig er vi både glade og stolte over den her,” siger Richo Boss, kædedirektør i MENY.

YouGov bruger en række nøgletal fra sin årlige undersøgelse af forbrugertendenser, den såkaldte Shopper Monitor Denmark.

MENY indtager førstepladsen som danskernes foretrukne dagligvarekæde – en titel som Rema 1000 havde i undersøgelsen sidste år.

Årets måling viser, at MENY har haft den største fremgang i dagligvarehandlen – og er den kæde, der forbedrer sig mest på tværs af både kundetilfredshed, antal kunder og hvor ofte danskerne vælger at handle der.

Vinderen af YouGov Retail Award findes ved at se på kædernes udvikling på tre centrale områder – herunder hvor mange der handler i kæden, hvor ofte de kommer igen, og hvor tilfredse de er med oplevelsen.

På hvert område rangeres kæderne fra 1 til 9, hvor 1 er bedst, og den kæde, der samlet set klarer sig bedst – altså har den stærkeste overordnede performance – vinder prisen.

I årets måling får MENY en samlet score på 3,2, foran REMA 1000 (3,8) og Lidl (3,9) – og kan dermed kalde sig vinder af YouGov Retail Award 2025.

”MENY har formået at vokse både på antal kunder, hvor ofte de handler, og hvor glade de er for oplevelsen. Det er en imponerende udvikling, der viser, at MENY har styrket sin position på tværs af alle nøgleparametre – fra kundetilfredshed til købsfrekvens,” siger Senior Konsulent Philip Holme Nielsen fra YouGov.

Kædedirektør Richo Boss har fået pris og diplom overrakt på MENYs servicekontor i Ringsted, og han sender en stor tak til både medarbejdere og kunder for, at MENY henter endnu en hæder hjem.

”For os er kundernes tilfredshed det vigtigste. Jo mere relevante kunderne mener, at vi er, jo mere kan vi løfte hovedet og glæde os. Vi skal blive ved med at stræbe efter at være de bedste. Vi skal både have det brede udvalg, de lækre produkter og være på plads med prisen på de varer, danskerne køber mest,” siger han.

MENY består i dag af 116 butikker spredt over hele Danmark. Efter årsskiftet vokser kæden med to butikker, når Hornslet i Østjylland og Roslev nær Skive begge får en MENY.

Faktaboks

Undersøgelsen vurderer hver kæde ud fra tre parameter:

  • Retailer on Penetration growth
  • Retailer on Loyalty level & growth
  • Shopper Satisfaction level & growth

Rangliste YouGov shopper grocery retail award 2025:

  1. MENYs samlet score: 3,2                       (5,5 i 2024)
  2. REMA 1000s samlet score: 3,8          (2,8 i 2024)
  3. Lidl Danmarks samlet score: 3,9       (6,0 i 2024)

10.11.2025 07:01:00 CET | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse

……………………………………………………………………………………………………………………….

Oversættelse til svensk

Oversættelse til svensk

Har I behov for kvalitetsoversættelse til svensk? Lad Scandinavian Office Solutions sørge for jeres svenske tekster. Kvalitetsoversættelser til din hjemmeside, kontrakt, virksomhedsprofil, årsregnskab, produktnyheder, messemateriale, ESG-rapport eller andet.

Siden 2011 har vi hjulpet virksomheder med professionelle oversættelser. Vores lange historik og mange tilfredse kunder er det bedste bevis på, at vi leverer resultater, der holder.

📩 Få et tilbud, du bliver glad for – send din tekst i dag!

Kvalitetsoversættelser til svensk, norsk og engelsk siden 2011. 

Oversættelse

Oversættelse til svensk

Oversættelse til norsk

Oversættelse til engelsk

Scandinavian Office Solutions er også på LinkedIn og Facebook.