CannGros nye faciliteter i Ansager er godkendt af Lægemiddelstyrelsen til import, ompakning og distribution

/
/
/

I oktober 2021 blev CannGros opkøbt af DanCann Pharma, men har indtil nu fortsat sit virke fra sin lokalitet i Glostrup. I forbindelse med en inspektion fra Lægemiddelstyrelsen i forrige uge blev flytningen til nye faciliteter i Ansager godkendt. Virksomhedens aktiviteter flyttes til Jylland i løbet af januar.

Lægemiddelstyrelsen var tre dage i forrige uge på inspektionsbesøg hos DanCann Pharma og CannGros i Ansager. Tirsdag og onsdag for at inspicere produktionsanlæg og kvalitetssystemer hos DanCann Pharma med henblik på udstedelse af en EU-GMP-certificering, torsdag skulle datterselskabet CannGros’ nyindrettede faciliteter kigges grundigt efter i sømmene, før flytningen af selskabet kunne godkendes. I begge tilfælde vendte Lægemiddelstyrelsen tommelfingeren op.

Siden stiftelsen i 2018 har DanCann Pharma taget kæmpeskridt på vejen mod at etablere sig som producent og forhandler af produkter på markedet for medicinsk cannabis. Da virksomheden i efteråret 2021 opkøbte grossistvirksomheden CannGros, blev DanCann Pharma med et slag markedsleder med licens- og salgsrettigheder for tre tilgængelige produkter på markedet under den danske forsøgsordning.

– CannGros var den første virksomhed som blev godkendt af Lægemiddelstyrelsen til import og håndtering af medicinsk cannabis under den danske forsøgsordning tilbage i 2018. Nu flytter vi aktiviteterne fra Glostrup til Ansager, og vi har fået positive tilbagemeldinger fra Lægemiddelstyrelsen i forhold til vores måde at håndtere driften af virksomheden fremadrettet, fortæller Charlotte Hagedorn Jørgensen, der som fagkyndig person hos CannGros har haft ansvaret for at få systemkrav og fysiske rammer på plads i henhold til Lægemiddelstyrelsens krav og retningslinjer.

I spidsen for CannGros står den erfarne brancheprofil Louise Conradsen, der som administrerende direktør i CannGros og salgsansvarlig i DanCann Pharma med succes har grebet opgaven med at etablere en velfungerende salgsfunktion.

– CannGros har vist sig at være et rigtig stærkt opkøb og en vigtig tilføjelse til DanCann Pharma. Vi har fået koblet det ønskede kommercielle ben på vores virksomhed, og det har allerede givet resultater med de nyligt indgåede forhandleraftaler med tyske WEECO Pharma og polske Storkpharm, som tilsammen har en værdi af mere end 80 millioner kr. fordelt over de kommende tre år, fortæller hun.

Louise Conradsen er ansvarlig for forretningsudvikling, sourcing, indkøb, supplychain og hele opgaven ​​at sikre langvarige kontrakter og aftaler med leverandører og kunder over hele verden. Og så har hun også ansvaret for import-delen af forretningen, som i januar holder flyttedag fra Glostrup til Ansager.

– Vi har nydt godt af en kæmpe goodwill fra de tidligere ejere af CannGros, som har ladet os videreføre forretningen fra Glostrup. Imidlertid ser vi frem til at kunne samle alle vores aktiviteter i Ansager, så vi kan udnytte nogle af de synergier, som naturligt ligger i at operere fra en fælles lokalitet. Vores team har lagt en kæmpe arbejdsindsats det seneste stykke tid, og jeg er stolt over, at vi nu er kommet i mål, udtaler CannGros-direktøren.

For mere information

Louise Conradsen, administrerende direktør hos CannGros, tlf.: 5384 6353

Om CannGros

CannGros ApS er godkendt til fremstilling af cannabisprodukter til medicinsk brug, i henhold til lov om den danske Forsøgsordning med medicinsk cannabis. CannGros har på nuværende tidspunkt 3 produkter (tørrede blomster og granulat) optaget på Lægemiddelstyrelsens liste over medicinske cannabisprodukter under den danske forsøgsordning for medicinsk cannabis.

CannGros er markedsledende i Danmark med import og distribution af produkterne Bedrocan®, Bedica® og Bediol® til samtlige landets apoteker.

Kilde: DanCann Pharma


Vi elsker webshops!

Tag os med ombord på jeres salgsrejse ud i verden, eller måske bare over på den anden side af Øresund. Ved at få oversat jeres hjemmeside/webshop til svensk, norsk eller engelsk, kan I hurtigt nå ud til en meget bredere kundekreds.

Boost jeres online salg med professionelle oversættelser på svensk, dansk eller engelsk, udført af vores dygtige oversættere.

Kontakt os for et tilbud, du bliver glad for!

Scandinavian Office Solutions

Oversættelse til svensk

  • Facebook
  • Twitter
  • Google+
  • Linkedin
  • Pinterest
This div height required for enabling the sticky sidebar