Dansk biotekvirksomhed rejser 65 millioner kroner i ny investeringsrunde

Den danske biotekvirksomhed, Tetra Pharm Technologies, har hentet 65 millioner kroner fra danske investorer til udvidelse af virksomhedens forsknings- og udviklingsaktiviteter, samt til kommercialisering af en række eksisterende produkter.

www.scandinavianoffice.net - oversættelse til svensk

Virksomheden, som har base i Nordsjælland, fokuserer på udvikling og fremstilling af medicinske præparater rettet mod det endocannabinoide system til behandling af neuropatiske smerter, sklerose og mentale lidelser.

Kapitaludvidelsen giver Tetra Pharm Technologies mulighed for at færdiggøre udviklingen af tre lovende medicinske præparater, samt igangsætte udviklingen af flere nye præparater.

Vi har en lovende pipeline af farmaceutiske formuleringer, som vi mener har potentiale til at behandle – og formentlig helbrede – sygdomme forårsaget af en ubalance i det endocannabinoide system. Investeringen giver os muligheden for at accelerere udviklingen af vores kliniske aktiviteter”, siger Dr. Morten Allesø, CSO, Tetra Pharm Technologies.

I løbet af 2022 indgik Tetra Pharm Technologies flere markante distributionsaftaler og det forventes, at virksomhedens første kommercielle produkt vil blive frigivet i flere europæiske lande i løbet af foråret 2023.

Vi er ekstremt glade for at byde vores nye investorer velkommen i Tetra Pharm familien, og vi ser frem til et godt samarbejde med dem. Med den nye investering kan vi skabe en stærk platform, hvorfra vi kan accelerere vores nuværende produktudvikling med flere lovende kandidater i vores portefølje. Det betyder samtidig, at vi kan fortsætte med at levere i henhold til vores mission om at skabe effektive formuleringer med en lav bivirkningsprofil, der samtidig er til at betale for patienterne og deres familier” tilføjede Martin Rose, CEO, Tetra Pharm Technologies.

Tetra Pharm Technologies forventer at igangsætte sine første kliniske forsøg i 2023.

Kilde: Tetra Pharm Technologies


Oversættelse til svensk

Tag Scandinavian Office Solutions med ombord på din salgsrejse. Vi har leveret kvalitetsoversættelser siden 2011, og vi oversætter gerne din webside, webshop, produktnyhed, opdatering til SoMe etc.

Kontakt os for et tilbud, du bliver glad for!

Scandinavian Office Solutions

Oversættelse til svensk