STIHL øger produktionskapaciteten – opkøber producent af lydpotter

/
/
/

STIHL koncernen opkøber COSMOS Manufacturing Inc., en amerikansk producent af lydpotter. Opkøbet skal øge produktionskapaciteten for STIHL, styrke koncernens leveringskæde og udvide ekspertisen inden for området.

www.scandinavianoffice.net - oversættelse til svensk

COSMOS, som har hovedsæde i South Chicago Heights, Illinois, er en nuværende STIHL partner og stor leverandør. Virksomheden beskæftiger cirka 200 personer inden for udvikling, produktion og salg af lydpottesystemer og stempelkomponenter til små og mellemstore motorer. STIHL opkøber nu COSMOS og styrker dermed sin interne produktion og ekspertise.

– Dette opkøb kommer til at øge vores viden inden for udvikling og fremstilling af lydpotter og andre emissionskomponenter, udtaler Martin Schwarz, STIHL bestyrelsesmedlem med ansvar for fremstilling og materialer, og fortsætter:
– Opkøbet udgør et stort skridt fremad for vores mål om at overholde stadig mere strikse emissionsstandarder og styrker også væres leverandørkæde. STIHL har en høj produktionsdybde på over 50 procent, hvilket sikrer værdiskabelse i virksomheden og understreger det tekniske lederskab.

Værdsat samarbejde gennem mange år
COSMOS var ligesom STIHL en familieejet virksomhed. Grundlæggeren, John Michelon, forlader i forbindelse med ejerskiftet virksomheden efter flere fremgangsrige år ved roret.

– COSMOS og STIHL har haft et fremgangsrigt samarbejde i flere årtier, siger John Michelon, og fortsætter:
– Jeg er glad for at have sikret virksomhedens fremtid via overtagelsen og er overbevist om, at COSMOS kommer til at realisere sit fulde udviklings- og fremstillingspotentiale som en del af STIHL familien.

COSMOS fortsætter som hidtil
Transaktionen kommer til at ske som et salg af aktiver, hvor STIHL stifter en ny virksomhed i USA under navnet CS COSMOS STIHL Manufacturing. Den nye virksomhed overtager medarbejderne, de eksisterende kunder og leverandørerne, så COSMOS’ aktiviteter kan fortsætte uden afbrydelser.

– Vi bygger videre på veletablerede partnerskaber med eksisterende partnere. COSMOS’ kunder kan dermed fortsat nyde godt af de enestående udviklingstjenester og produkter, de er vant til, siger Martin Schwarz.

COSMOS Manufacturing Inc. fremstiller cirka 9 millioner lyddæmpere om året og leverer til producenter af håndholdte værktøjer, plæneklippere og traktorer. Produkterne inkluderer også en række andre integrerede dele, f.eks. koblingsenheder og kofangere. Virksomheden blev etableret i 1972 og tilbyder ekspertise inden for områderne udvikling, fremstilling og industrialisering. STIHL har tidligere belønnet COSMOS med prisen Årets leverandør ved to lejligheder, i 2009 og 2013.

Transaktionen forudsætter godkendelse af de relevante konkurrencemyndigheder.

Kilde: STIHL


Oversættelse til svensk

Tag Scandinavian Office Solutions med ombord på din salgsrejse. Vi har leveret kvalitetsoversættelser siden 2011, og vi oversætter gerne din webside, webshop, produktnyhed, opdatering til SoMe etc.

Kontakt os for et tilbud, du bliver glad for!

Scandinavian Office Solutions

Oversættelse til svensk

  • Facebook
  • Twitter
  • Google+
  • Linkedin
  • Pinterest
This div height required for enabling the sticky sidebar